Velkommen

Mine malerier er skabt, både med akryl og olie, og sommetider en kombination.

Motiverne er figurative, tit dyr, der udtrykker følelser, vi alle kender fra livet. Det gælder både de små dagligdags og de mere eksistentielle.

 

At dyrene bliver brugt, er fordi de fascinerer mig, og har en umiddelbarhed i deres udtryk, da de ikke har vores bevidsthed. De udtrykker så meget med deres blik, kropssprog og deres indbyrdes forhold, som vi mennesker kan identificere os med.

Livet er herligt, skræmmende, og trygt når vi er elskede. Moder og barn forholdet fascinerer mig, en instinktiv kærlighed, som opstår umiddelbart når relationen skabes.

 

Jeg er autodidakt kunstner. Kommer fra en kunstnerfamilie i Vejle, og har hele mit liv været kreativ. Har et arbejdsliv, som restauratør og dameskrædder bag mig. I 20 år opdrættede jeg norske skovkatte, nok deraf min interesse for specielt kattedyrene stammer.

Har modtaget undervisning hos bla. Mable Rose og den naivistiske franske maler Julie Groseille, og underviser selv i både tegning og maling.

Vil du have portrætteret en af dine kære, det være sig hunden eller barnebarnet, så send mig en mail, så finder vi ud af det.

kontakt@galleri-ilse.dk

 

 

 

Næste udstillinger:

Efterårskunst i Jerslev 22-23/10- 2016

Kunst for alle i Skive 30-31/1-2017

Tidens kunst i Aars 17-19/2-2017

 

Ilse Larsen har ophavsretten til alle malerier og tegninger på denne hjemmeside.

Værkerne er beskyttet imod efterligning, reproduktion, kopiering, seriefremstlling osv. ifølge den danske ophavsretslov.

Hvis du ønsker at gøre brug af billederne, bedes du kontakte mig.på enten telefon eller mail.

Kontakt